Rød og blå blok er ved at blive fortid
Vi taler stadig om rød og blå blok, som om det er sådan, dansk politik fungerer.
Det er det bare ikke længere.
Det fungerer fint som tv-format. Det giver klare fronter og nemme overskrifter. Men det er ikke et retvisende billede af virkeligheden.
Virkeligheden er blevet mere rodet. Og heldigvis for det.
Ideologierne er der stadig. Men de står ikke stille.
Vi har stadig partier, der bygger på klassiske ideologier. Det er vigtigt. Det giver retning og værdier.
Men verden forandrer sig. Og det gør ideologierne og partierne også.
I dag er der mange partier, der har lige så meget til fælles med nogen på den “anden side”, som med deres egne traditionelle allierede.
Så hvad er pointen i at holde fast i en opdeling, der ikke længere passer?
Politik er også blevet noget andet
Politik udspringer stadig af holdninger. Og holdninger hænger ofte sammen med ideologi.
Men det er ikke hele historien længere.
Vi ser flere partier, der bliver dannet på baggrund af en sag.Og nogle gange omkring en person og et projekt.
Det passer ikke ind i rød og blå. Og det skal det heller ikke.
Vi ved det godt. Men vi gør noget andet
Det interessante er egentlig, at de fleste godt ved det her.
Alligevel falder vi tilbage i de samme mønstre. Især i valgkampe.
Vi så det senest. De gamle fronter blev trukket op. Positionerne blev skærpet. Og pludselig handlede det mere om at stå rigtigt end om at gøre det rigtige.
Realpolitikken kom i anden række. Parolerne tog over.
Ingen nævnt. Ingen glemt.
Det er et fælles ansvar
Jeg har ikke en færdig opskrift på, hvordan vi løser det.
Men jeg er ret sikker på, at det ikke er noget, én aktør kan fikse alene.
Det er et fælles ansvar. Borgerne. Partierne. Politikerne. Medierne.
Hvis vi bare bruger tiden på at kritisere hinanden, så flytter vi ingenting.
Så står vi bare og gentager de samme mønstre.
Der er faktisk noget, der rykker sig
Og så alligevel.
For hvis man kigger lidt efter, så er der noget i gang.
Vi ser samarbejder på tværs. Vi ser nye måder at tænke politik på.
Vi ser en erkendelse af, at virkeligheden ikke passer ned i de gamle kasser.
Jeg er grundlæggende optimist. Det ligger til mig.
Men det er ikke kun derfor, jeg siger det.
Det er, fordi jeg kan se, at noget er ved at rykke sig.
Ja, det er måske naivt
Vi skal turde insistere på den åbne politiske debat.
Vi skal turde tage diskussionerne uden at pakke dem ind i gamle blokke.
Og vi skal turde finde kompromiserne.
Hvis det er naivt, så lever jeg fint med det.
For alternativet er værre. At vi bliver ved med at spille et spil, som vi godt ved ikke passer til virkeligheden længere.
Og det har vi ikke råd til.
