"Socialdemokraterne forlanger flere penge til de ældre - men de har selv godkendt budgettet"

Bemærkninger til artiklen, bragt den 7. juli.

Borgmesteren siger, at alle 31 byrådsmedlemmer står bag det nuværende serviceniveau. Det er jeg ikke enig i.

Vi har taget ansvar for de budgetter, der har været mulige at indgå. Men et budgetforlig er et kompromis, ikke en tilkendegivelse af, at vi mener, serviceniveauet er tilstrækkeligt.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Socialdemokratiet gennem flere år har ment, at Vejle Kommune bruger for få penge på ældreområdet. Vi er en af landets økonomisk stærkeste kommuner, men vi ligger fortsat blandt de kommuner, der bruger færrest penge på vores ældre. Det mener vi ganske enkelt ikke afspejler de forventninger, man med rimelighed kan have til en kommune som vores.

Derfor går vi til budgetforhandlingerne med et klart mål om at løfte servicen. Samtidig er vi også realistiske. Budgetter bliver til gennem kompromiser, og ingen partier får alt, hvad de ønsker.

Men det betyder ikke, at vi giver op. Tværtimod.

Da budgettet for 2024 blev vedtaget, satte vi foden ned over for blandt andet besparelserne på rengøring hos nogle af de mest sårbare ældre. Gennem vedholdenhed, politisk argumentation og et massivt politisk pres lykkedes det at få ændret budgettet i løbet af året, så besparelserne blev rullet tilbage. Det viser, at politik ikke slutter den dag, budgettet bliver vedtaget.

Borgmesteren siger samtidig, at kommunen bruger de penge, byrådet har bevilget. Men det harmonerer dårligt med det regnskab, vi netop har behandlet. Her kunne vi konstatere, at der alene på det skattefinansierede område var et overskud på knap 88 millioner kroner. Penge, der kunne være kommet borgerne til gode i form af bedre velfærd.

Det er svært at sige til en ældre borger, der oplever et presset plejecenter, eller til forældre, der ser deres børns skole spare, at pengene ikke var der, når regnskabet samtidig viser, at millioner ikke blev brugt.

Netop derfor efterlyser vi en anden tilgang til økonomistyringen. Eller en anden budgetkultur, om man vil. Vi skal selvfølgelig have styr på økonomien, men vi skal ikke være så forsigtige, at vi ender med at spare mere op, end vi investerer i den velfærd, borgerne har brug for. Når vi samtidig oplever et stort pres på både ældreområdet og andre dele af kernevelfærden, er det svært at argumentere for, at status quo er godt nok.

Vi forsøger ikke at forhandle gennem pressen. Men vi mener, det er både naturligt og nødvendigt at have den politiske debat i det åbne. Borgerne har krav på at vide, hvilke prioriteringer vi ønsker, og hvad vi hver især kæmper for. Budgetforhandlingerne foregår naturligvis ved forhandlingsbordet. Men den politiske debat foregår også i offentligheden. Det er sådan, et levende lokaldemokrati fungerer.