Budgettalen 2027-2030
Kære byråd
Så står vi her igen.
Foran os ligger fire års budget. Tusindvis af tal. Forudsætninger, fremskrivninger, rammer og reserver.
Og som altid bliver vi fortalt, at Vejle Kommune har en robust økonomi.
Det er vi sådan set glade for.
Socialdemokratiet ønsker en robust økonomi. Vi ønsker penge i kassen, sikkerhed mod uforudsete udgifter og et budget, der også hænger sammen om fire år.
Men efter at have kigget på både årets budgetforslag, halvårsregnskabet og en række af vores tidligere budgetter og regnskaber, synes vi, at tiden er kommet til at stille et lidt andet spørgsmål:
Kan man blive for forsigtig?
For en robust økonomi er ikke et mål i sig selv.
Den er et middel til at skabe en god kommune.
Man kan selvfølgelig godt have både livrem og seler på.
Man kan også forsøge sig med to livremme og tre par seler.
Men på et tidspunkt bliver det altså lidt svært at bevæge sig.
Og vi er begyndt at spekulere på, om vi i Vejle Kommune er ved at nærme os det punkt.
For vi har prøvet noget lignende før.
For få år siden var beskeden fra den anden side af salen helt klar:
“Vi har pengene, men vi må ikke bruge dem.”
Servicerammen var hugget i granit. Den kunne ikke udfordres. I hvert fald ikke uden bål og brand. Sådan var reglerne, måtte vi forstå.
Det var vi ikke enige i.
Vi udfordrede den opfattelse og pressede på for, at Vejle Kommune skulle have en større andel af den samlede kommunale serviceramme.
Og til sidst fik vi jer overbevist.
Resultatet kender vi i dag.
Vejle Kommunes driftsrammer er i løbet af de sidste 3 år blevet hævet med 132,6 millioner kroner i forhold til det udgangspunkt, vi ellers havde fået.
Prøv lige et øjeblik at fjerne 132,6 millioner kroner fra årets driftsbudget.
Det er faktisk en skræmmende tanke.
Forestil jer vores ældreområde, vores skoler, dagtilbud, handicapområdet, sundhed og resten af vores borgernære velfærd uden de penge.
Det synes vi er værd at huske.
Ikke for at sige “hvad sagde vi”.
Det har jeg vist tidligere lovet at vi holder os for gode til.
Men fordi det fortæller noget vigtigt om vores rolle som politikere.
De økonomiske rammer og forudsætninger, vi får præsenteret, skal naturligvis tages alvorligt. Men vi skal ikke af den grund holde op med at udfordre dem.
Havde vi gjort det dengang, havde Vejle Kommune i dag haft 132,6 millioner kroner mindre at drive kommune for.
Så nogle gange er det faktisk økonomisk ansvarligt at stille spørgsmål.
Og det bringer os til en anden og helt separat diskussion i årets budget.
For der er et tal, som har fået en ganske fremtrædende rolle.
62,1 millioner kroner.
Det er det forventede overskud på det skattefinansierede område i 2030.
Vi hører nu tallet brugt som et udtryk for, hvor langt vi kan gå med varige forbedringer af driften.
Og vores indvending er ikke, at tallet er forkert.
Vores indvending opstår, hvis vi gør tallet til noget, det ikke er.
De 62,1 millioner kroner er ikke en serviceramme.
Det er ikke et loft fastsat af KL.
Og det er ikke et beløb, som budgetloven siger, at Vejle Kommune skal have stående tilbage i 2030.
Det er et beregnet resultat af de forudsætninger, vi har lagt ind i vores eget fireårige budget.
Og de forudsætninger kan vi naturligvis diskutere politisk.
Misforstå os ikke.
Resultatet i 2030 betyder selvfølgelig noget.
Hvis vi øger de permanente udgifter, og intet andet ændrer sig, påvirker det resultatet.
Men det er noget andet end at ophøje 62,1 millioner kroner til økonomisk grundlov.
For resultatet på det skattefinansierede område påvirkes ikke kun af serviceudgifterne. Det påvirkes også af vores anlægsprogram, vores indtægter, afdrag på gæld, finansforskydninger og de øvrige forudsætninger, vi lægger ind i budgettet.
Og vores anlægsprogram er, som alle der har været med til en budgetforhandling ved, ikke ligefrem hugget i granit.
Det er nok snarere elastik i metermål.
Der er endnu en grund til, at vi synes, diskussionen om forsigtighed er relevant.
Halvårsregnskabet.
Mens vi diskuterer, hvor forsigtigt vi skal budgettere i 2027, forventer vi på serviceområdet et mindreforbrug i 2026 på 374,4 millioner kroner.
Heraf forventes 347,7 millioner kroner overført til 2027.
Og inden økonomiafdelingen begynder at få nervøse trækninger, skal vi skynde os at sige:
Nej. Vi tror ikke, at vi har fundet 347,7 millioner kroner i en glemt skuffe på rådhuset.
En stor del af pengene er disponeret. Noget vedrører flerårige projekter. Noget ligger decentralt. Og meget skal naturligvis bruges til det formål, pengene er afsat til.
Men et forventet mindreforbrug på 374,4 millioner kroner fortæller alligevel noget.
Prøv nemlig at vende situationen om.
Hvis halvårsregnskabet havde vist et merforbrug på 374,4 millioner kroner, tror nogen så for alvor, at vi ville sige:
“Det skal vi ikke blande ind i budgetforhandlingerne. Det er jo 2026.”
Selvfølgelig ikke.
Så ville alle advarselslamper på rådhuset blinke.
Og med rette.
Derfor må forsigtighedsprincippet også virke begge veje.
Når virkeligheden udvikler sig dårligere end vores budget, reagerer vi.
Så bør vi også interessere os for det, når den udvikler sig bedre.
Og halvårsregnskabet står ikke alene.
Jeg har gennemgået de seneste seks afsluttede regnskabsår.
I samtlige seks år har Vejle Kommunes faktiske skatteindtægter været højere end oprindeligt budgetteret.
Samlet set omkring 148 millioner kroner.
Det er vigtigt at sige, at de samlede indtægter ikke har overrasket positivt hvert år. Tilskud og udligning kan bevæge sig den anden vej.
Men seks år i træk med højere skatteindtægter end budgetteret er trods alt værd at bemærke.
Det samme gælder den primære drift.
I fem af de seneste seks afsluttede regnskabsår har resultatet på den primære drift været bedre end i det oprindeligt vedtagne budget. Kun i 2022 var det dårligere, og da med omkring otte millioner kroner.
Over de seks år er det primære driftsresultat samlet kommet ud omkring en halv milliard kroner bedre end oprindeligt budgetteret.
Det er ikke en halv milliard frie kroner.
Det påstår vi ikke.
Men når det samme billede tegner sig igen og igen, må vi som politikere interessere os for, om vores økonomiske model er kalibreret rigtigt.
Det er ikke et argument for at afskaffe forsigtighed.
Det er et argument for at kalibrere den.
For vi har også egentlige reserver og puljer i budgettet. Alene Den Centrale Reservepulje udgør godt 44 millioner kroner i 2027.
Det skal vi have.
Der vil komme uforudsete udgifter, og Vejle Kommune skal kunne håndtere dem uden panikbesparelser.
Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal have sikkerhed i økonomien.
Spørgsmålet er, hvor meget sikkerhed vi behøver, og hvor mange forskellige steder vi skal bygge den ind.
Det er selvfølgelig her, regnearket møder virkeligheden.
For Socialdemokratiet ønsker ikke et større økonomisk råderum for råderummets skyld.
Vi ønsker det, fordi der er noget, vi gerne vil med Vejle Kommune.
Vi ønsker en værdig ældrepleje, hvor der er tid til det menneske, man står overfor.
Vi ønsker stærke skoler og dagtilbud, hvor medarbejderne har mulighed for at lykkes med den opgave, vi har givet dem.
Vi skal have ordentlige tilbud til mennesker med handicap og andre borgere, der har brug for fællesskabets hjælp.
Og vi skal have sundhed og forebyggelse langt højere på dagsordenen.
For noget af det dyreste, vi kan gøre, er at vente, til problemerne er blevet store.
Det gælder børn og unge. Det gælder ensomhed. Det gælder fysisk og mental sundhed. Og det gælder den tidlige indsats over for borgere, der risikerer at ende med langt mere omfattende behov senere.
Forebyggelse kan selvfølgelig koste penge i dag.
Men alternativet kan både menneskeligt og økonomisk blive langt dyrere i morgen.
Den samme langsigtede tankegang skal præge vores arbejde med klima og miljø.
Vejle Fjord skal have det bedre. Vi skal passe på vores natur og biodiversitet. Vi skal fortsætte den grønne omstilling, og vi skal gøre det ordentligt og med respekt for de mennesker og lokalsamfund, der bliver berørt.
Og i en kommune som vores ved vi om nogen, at klimatilpasning ikke er noget teoretisk fremtidsscenarie.
Vandet venter ikke på, at det passer ind i et senere budgetår.
Derfor er rettidige investeringer i klima og klimatilpasning også økonomisk ansvarlighed.
Og udviklingen skal kunne mærkes i hele Vejle Kommune.
Vejle Kommune er ikke kun Vejle by.
Vi har stærke centerbyer, mindre bysamfund og landsbyer. Vi har lokale foreninger, ildsjæle og fællesskaber, som hver eneste dag skaber noget, kommunen aldrig ville kunne skabe alene.
Nogle gange kan en forholdsvis beskeden kommunal investering være det, der får et langt større lokalt projekt til at lykkes.
En hal. En cykelsti. Et mødested. En byfornyelse. Bedre faciliteter omkring foreningslivet eller et lokalt naturprojekt.
I det samlede kommunale budget kan det være en lille post.
I et lokalsamfund kan det være forskellen på stilstand og udvikling.
Det samme gælder vores veje, cykelstier og kommunale bygninger.
Vedligeholdelse har den irriterende egenskab, at den sjældent bliver billigere af at blive udsat.
Det har vi også tidligere diskuteret i denne sal.
Så når vi taler om økonomisk ansvarlighed, skal vi huske, at der findes to måder at sende en regning videre til fremtiden på.
Den ene er at bruge for mange penge i dag.
Den anden er at lade være med at investere, mens problemerne stadig er til at betale sig fra.
Begge dele kan være uansvarligt.
Det er vores udgangspunkt
Jeg har i min gruppeformandstale bevidst valgt at forholde mig forholdsvis overordnet til budgetforhandlingerne i dag.
For inden vi begynder at diskutere den sidste million til det ene eller det andet formål, synes vi, det er vigtigt at få diskuteret, hvilke muligheder Vejle Kommune faktisk har.
Socialdemokratiet går ind til forhandlingerne med et klart ønske om at tage ansvar og bidrage til et bredt budget.
Vi ønsker en robust økonomi.
Men robustheden skal bruges til noget.
Den skal sikre den borgernære velfærd, men også give os mulighed for at investere i sundhed og forebyggelse, klima og natur, vores lokalsamfund, vores infrastruktur og den langsigtede udvikling af hele kommunen.
Jeg kommer ikke til at gennemgå hele Socialdemokratiets ønskeliste her. For os er politik nemlig stadig en holdsport.
Så om lidt kommer de dygtige og engagerede kolleger i den socialdemokratiske byrådsgruppe på banen.
De vil komme med konkrete bud på serviceforbedringer og nye initiativer. Og de vil pege på spændende anlægsprojekter, som vi mener bør have en plads i de kommende års budgetter.
Jeg har med mit lidt lange indlæg prøvet at sætte rammen.
Og budskabet er egentlig ganske enkelt:
Vi skal passe på Vejle Kommunes økonomi.
Men vi skal passe lige så godt på Vejle Kommune.
Derfor går vi ind til budgetforhandlingerne med en klar forventning om, at vi ikke på forhånd gør vores muligheder mindre, end de faktisk er.
Økonomisk ansvarlighed handler ikke kun om at passe på pengene.
Det handler også om at turde bruge dem, når det er ansvarligt at gøre det.
Det er det udgangspunkt, vi tager med os ind i forhandlingerne.
Tak for ordet.
