Tak

Tak for kampen

Først og fremmest tak for kampen og tillykke med sejren til Jens Ejner.

Vi førte en valgkamp, hvor vi havde fokus på de store velfærdsområder og på et grønnere Vejle. Den valgkamp er jeg stolt over. Jeg er stolt over hele vores stærke kandidathold og jeg er stolt over den store indsats, som alle bød ind med.

Vi prøvede at udfordre Venstre på deres valgtema “Sikkert videre”. 
Vi efterlyste klare svar på, hvad det betød for den haltende velfærd i Vejle Kommune. For daginstitutionerne, folkeskolerne, ældreplejen. 

Hvad betød det det for infrastrukturen? For miljøet? 

Det lykkedes os desværre ikke.

For os er et ord et ord. Vi er gået til valg på en bedre normering i dagsinstitutionerne, 2 voksne i folkeskolernes 3 første årgange, et opgør med delt skoleledelse, samt ikke mindst en markant bedre service på ældreområdet. 

Det og meget mere, vil vi fortsat kæmpe målrettet for. I de næste 4 år er vi igen en del af konstitueringen. Tættere på beslutningerne. Med større indflydelse. Med større ansvar. 

Personligt vil jeg gerne takke de 4675 vælgere, der satte kryds ved mig. Jeg er dybt taknemmelig for hver eneste stemme. Tusind tak for tilliden. Jeg lover at forvalte mandatet efter bedste evne og til glæde for hele kommunen.

Det er en fejl at tro, at lokalpolitikere kun står til rådighed, når der er valgkamp. Vi er der hele tiden.

Så husk, at jeg aldrig er længere væk, end et opkald eller en mail.

Martin Sikær
Mobil : 24415159
Mail: marsi@vejle.dk

 

 

 

Tak for kampen