Skt. Hans-tale i Engum 2025 – “Det skal laves rigtigt fra starten”
Af Martin Sikær
Kære alle sammen,
Glædelig Skt. Hans – og tusind tak, fordi jeg må holde aftenens tale.
Jeg har glædet mig. For det er noget særligt at stå her – midt i det grønne og med kig til fjorden. En aften, hvor vi både sender hekse til Bloksbjerg og håb ud i sommernatten. Hvor vi ikke bare fejrer midsommer – men også hinanden.
Vi står ved bålet. Men vi står også – på mange måder – ved en skillevej.
Ikke kun symbolsk. Men helt konkret.
For hvor skal Engum, Bredal og Assendrup hen de næste 10 år?
Og hvordan sikrer vi, at udvikling ikke bliver afvikling?
Det korte svar er: fællesskab.
Og det skal laves – ja, rigtigt fra starten.
Vi står i et område, hvor man kender hinanden. Ikke bare “kender til” – men kender. Hvor børnene cykler selv, fordi nogen holder øje. Hvor man låner hinandens trailer uden at skrive under på noget.
Engum, Bredal og Assendrup – det er ikke tre prikker på et kort. Det er tre levende fællesskaber med hver deres særpræg og stolthed.
Engum med sin gamle landsbykerne, sin udsigt og sin stærke fællesskabsånd.
Assendrup med sammenholdet, der ikke står i nogen kommuneplan, men som alle kan mærke.
Og Bredal – Bredal er jo Bredal. Initiativrig, fremsynet og med lidt flere idéer, end beboermøderne egentlig kan rumme.
Men det er også tre steder, der længe har følt sig lidt som mellemregninger.
Midt imellem det store og det nære.
Mellem Vejle og Hedensted.
Mellem “her sker der noget” og “vi har glemt jer”.
Og måske med en oplevelse af, at kommunen rækker hånden ud – men ikke altid lytter helt færdig.
Det skal vi gøre bedre.
For Vejle Kommune kan mere – især når vi starter med det, der allerede virker: Jer.
Lad mig sige det klart:
Vi har ikke en skjult plan om at bygge hele området sammen til én stor forstad!
Vi har en plan – en helhedsplan – der netop udspringer af jeres egne tanker. Jeres BEAT-samarbejde: Bredal, Engum, Assendrup og Tirsbæk Bakker.
Det er jeres idé. Jeres ønske om en sammenhæng, der ikke udvisker, men binder sammen.
Og det handler ikke kun om infrastruktur – det handler om liv.
Det handler om:
Sikre stier og skoleveje – før vi får en avisoverskrift, vi ikke ønsker os
En trafikplan, mens vi stadig kan vælge løsningen – ikke bare håndtere problemet
En skole og daginstitution, hvor der er plads til både børn, lærere og pædagoger
En butik, der kan noget mere end bare sælge mælk – måske også skabe liv
Og om at bevare det grønne – ikke kun som pynt, men som en del af vores identitet
Det er ikke en manual. Det er et oplæg til samarbejde – hvor vi bygger på forskellighed, ikke udjævner den.
Der var engang en Venstre-politiker i Vejle Byråd, der sagde:
“Det skal laves rigtigt fra starten.”
Det handlede dengang om en vej – og en cykelforbindelse.
Men ordene rummer noget større. For hvis vi bygger forkert, bliver vi ikke bare trætte – vi bliver også fattigere.
På penge, på sammenhold – og nogle gange på tillid.
Derfor er det så vigtigt, at vi ikke springer høringer, involvering og fællesskab over.
For det, man ikke er med til at forme – det føler man sig heller ikke forpligtet på bagefter.
En klog mand sagde engang:
“Hvis du har travlt, så gør det langsomt.”
Det er så klogt, at det nok rent faktisk var en kvinde, der sagde det.
Det virker ikke særligt moderne.
Men det rummer noget klogt: At det, vi bygger op, skal kunne holde – ikke bare til næste valg, men til næste generation.
Og nu, hvor vi taler om langtidsholdbare projekter, så skal jeg måske nævne noget andet:
I dag har jeg 18 års bryllupsdag.
Vi fejrede det i Slotsstalden på Tirsbæk Gods. En aften med romantik, lysestager – og nøjagtigt nul samtaler om helheds og kommuneplaner.
Det var smukt. Jeg tænkte: “Nu er alt, som det skal være. Nu kan det kun blive let herfra.”
Det blev det ikke.
Det er det ikke.
For ægteskab – det er som lokal udvikling:
Man bliver aldrig helt færdig
Der er ikke nogen manual
Og hvis man glemmer opmærksomheden bare et øjeblik, så kører det af sporet
Min kone – hun er fra Herning. Og det er ikke til at spøge med.
Hun kræver ærlighed, klarhed og opmærksomhed.
Hun spotter varm luft på 300 meters afstand og insisterer på, at vi lige får “talt det igennem en ekstra gang”.
Og sådan har lokalområder det også.
De kræver, at man lytter. At man ikke kun kommer, når valget nærmer sig. Og at man tager dem alvorligt – hele tiden.
Det er krævende.
Men det er også det, der gør, at udviklingen går fremad – ikke bare i ring.
For ganske nyligt fejrede vi Grundloven.
Et af de stærkeste symboler på vores fællesskab og vores demokrati.
Og lad os lige tage den mest berømte sætning fra den dag i 1849, hvor den første grundlov blev underskrevet:
“Folkets vilje er folkets lov.”
Det betyder, at magten ikke skal udgå fra et kontor – men fra samtalen. Fra folket.
Fra mennesker, der tør stille sig op – og sige: “Vi vil noget mere.”
Derfor siger jeg igen:
Vejle Kommune kan mere.
Men kun hvis vi:
Lytter til det lokale – før det bliver til modstand
Udvikler med omtanke – ikke kun ud fra regneark
Og investerer i det, der ikke kan måles i kroner – men i mennesker
Det vil jeg rigtig gerne stille mig i spidsen for.
Ikke fordi jeg har alle svarene. Men fordi jeg tror på samtalen – og på, at vi sammen kan finde dem.
Om lidt tænder vi bålet – og sender heksen af sted.
Men jeg kunne godt tænke mig, at vi også sender lidt andet med:
Alle de gange, vi sagde “sådan plejer vi at gøre”…
Alle de beslutninger, der blev taget bag lukkede døre…
Og alle de gode idéer, der aldrig blev til noget, fordi ingen lyttede
Lad det brænde.
Og lad os begynde på noget nyt. Sammen.
Mennesket – sagde Grundtvig – er ikke skabt til ensomhed, men til samliv og samvirke.
Det gælder i ægteskabet.
Det gælder i lokal udvikling.
Og det gælder i politik – når den virker.
Så lad os gå fremtiden i møde:
Ikke med frygt for forandring
Men med tro på, at vi kan forme den – rigtigt fra starten
Tak for ordet – og rigtig glædelig Skt. Hans!
Martin Sikær
Ulbækhus, Sankt Hans 2025
