Nu er det Vejles tur
Vejen til et anstændigt serviceniveau i Vejle Kommune
Landets absolut billigst drevne kommune
Vejle Kommune er med afstand den billigst drevne kommune i dette land, når man ser på serviceudgiften pr. borger.
I flere år har det været det altoverskyggende mål for flertallet i Vejle Byråd.
Det er et helt legalt politisk mål at have. Jeg deler det bare ikke.
Som politikere er vi valgt til at prioritere borgernes skatteindbetalinger. Det skal vi gøre med omhu og fornuft og med opmærksomhed på, hvad ting koster.
Men alt kommer med en pris. Prisen for at være den absolut billigst drevne kommune i landet er, at vi har et bekymrende lavt serviceniveau.
At landets laveste budget til service ikke nødvendigvis giver landets dårligste serviceniveau skyldes udelukkende, at mange af vores ansatte i Vejle Kommune hver dag leverer langt mere, end man med rimelighed kan forvente.
Men det er simpelthen ikke i orden, at vi som lokalpolitikere forventer landets højeste serviceniveau, samtidig med at vi stiller landets mindste budget til rådighed.
Rettidig omhu – Tak for det
Da finanskrisen ramte verden i 2008, blev Vejle Kommune også hårdt ramt. Det var nødvendigt at sadle om. Man indførte meget stramme økonomiske styringsprincipper. Det var en hård tid for alle, men det var nødvendigt. Vejle var en kommune i krise. En krise, der var lang og hård.
Vi kom igennem med skindet på næsen. Dog med et serviceniveau, langt under det, der var ønskeligt.
Vi skal aldrig på krise-kurs igen og vi har taget alle tænkelige forholdsregler for, at det ikke kommer til at ske.
Blandt andet blev det dengang besluttet, at kassebeholdningen aldrig måtte komme under 230 millioner kr.
Som en konsekvens af finanskrisen vedtog Folketinget i 2012 en budgetlov. Her blev der lavet faste rammer for, hvor meget kommunerne tilsammen måtte bruge på service. Det samlede økonomiske råderum.
Rammen for, hvor mange penge den enkelte kommune kunne få tildelt blev låst fast på det niveau, kommunerne havde i 2012.
Vejle var fortsat i krise-styring, så det serviceniveau, vi blev låst fast på og stadig er “ramt af", er meget lavt.
Siden finanskrisen er kassebeholdningen vokset og vokset. I dag er den på næsten 1500 millioner kr.
Hvordan har vi så fået så mange ekstra penge i Kommunekassen?
Lidt forsimplet forklaret, så har vi fastholdt udgiftsniveauet fra dengang vi var 105.000 indbyggere, selvom vi i dag er over 122.000 indbyggere i Vejle Kommune.
Vel og mærke ikke udgiftsniveauet pr. borger, men samlet set. Den samme pose penge skal altså nu kunne dække 17.000 flere borgere.
Forældede økonomiske styringsprincipper
Der er behov for at rose politikerne fra kriseårene. De traf svære, upopulære, men nødvendige beslutninger.
Til gengæld skal man i mindst lige så høj grad skose os, der nu sidder i Vejle Byråd. Vi har ikke løbende sørget for at tilpasse de økonomiske styringsredskaber. Tværtimod fastholder et flertal i byrådet, at vi fortsætter med at bruge styringsredskaber fra krisetiderne.
Et af styringsprincipperne fra dengang, og som stadig bruges i dag, er, at alt er styrbart og at der ikke gives tillægsbevillinger.
Men alt er jo netop ikke styrbart! Når de forudsætninger, man har lavet budget på baggrund af, ændrer sig væsentligt - når der for eksempel er flere borgere end planlagt, der får brug for særlige foranstaltninger - så skal det naturligvis være muligt at give tillægsbevilling, når det giver mening. Ligesom man skal kunne nedjustere en bevilling, hvis et område pludselig ikke har samme behov som tidligere.
Senest måtte et enigt Seniorudvalg lukke to velfungerende Cafétilbud, selvom besparelsen beviseligt på sigt, bliver en fordyrende foranstaltning. Det er simpelthen for dumt. Og noget, der kunne have været undgået med en tillægsbevilling.
Der skal mod til
Vi har ikke været i nærheden af økonomisk krise i Vejle Kommune de seneste mange år. Derfor er det på høje tid, at vi får ændret de økonomiske styringsprincipper. Det kan kun gå for langsomt.
Vi er nødsaget til at udvise det samme mod som byrådet gjorde under finanskrisen.
Det mod er desværre ikke til stede. Eller også er det viljen, der mangler.
Jeg tror desværre, det er det sidste.
Flertallet har år efter år argumenteret for, at vi simpelthen ikke MÅ bruge flere penge.
Underforstået, at det er det onde, onde folketing og skiftende regeringer, der har ansvaret for at ældreplejen lider, folkeskolen er under pres, der mangler pladser i det kommunale dagtilbud osv. osv.
Men det er altså direkte forkert!
Fakta er, at vi i Vejle Byråd i flere år har forsømt at ønske en mere rimelig del af det samlede økonomiske råderum. Den pose penge, der samlet set er til rådighed for kommunerne i Danmark. Hvis man som kommune har et behov for at få en større del af den samlede lagkage, så kræver det, at man taler med de andre kommuner om det. Det har Vejle Kommunes repræsentanter bare ikke lige haft mod - eller lyst til.
Når vi ikke KAN bruge flere af de mange mange penge vi har liggende i kommunekassen, og når der ikke er udsigt til at det generelle serviceniveau i Vejle Kommune bliver hævet, ja så peger pilen ganske entydigt på os selv. Politikerne i Vejle Byråd.
Det er alene vores ansvar. Ingen andres.
Vi havde været tættere på målet, hvis vi havde droppet at jagte titlen som landets billigst drevne kommune. Hvis vi i stedet havde arbejdet sammen om ønsket om at udvide de økonomiske rammer, så de passer til en kommune af Vejles størrelse og med Vejles væksthastighed.
Det har man dygtigt gjort i mange andre kommuner. Det har vi desværre forsømt i Vejle Byråd, på trods af konstante og kraftige opfordringer.
Nu er vi her så igen. Vi skal have vedtaget det kommende års budget. Det er mit inderlige håb, at vi dropper den politiske autopilot. At vi får løst de store udfordringer. At vi får indhentet det enorme efterslæb, vi har i Vejle Kommune. At vi får udvidet den økonomiske ramme.
Til gavn og glæde for Vejle Kommunes borgere.
Martin Sikær
Gruppeformand Socialdemokratiet Vejle
