Initiativsag - Genåbning af budgettet
Er det usædvanligt at be’ om en genåbning af et budget?
Ja, helt bestemt.
Er det bare et mediestunt. En tidlig begyndelse på valgkampen?
Selvfølgelig er det ikke det.
Det er sagen simpelthen alt for alvorlig til. Konsekvenserne af det vedtagne budget er ødelæggende. Både på den korte og på den lange bane.
De kortsigtede økonomiske gevinster ved ikke at tildele velfærdsforvaltningerne et realistisk budget, bliver en merudgift inden for kort tid.
Det vedtagne budget er ikke i balance.
Det vedtagne budget er både økonomisk og menneskelig uansvarligt.
Vi prøvede tilbage i september 2023 ved budgetforhandlingerne at arbejde for et velfærdsløft.
Et serviceløft på Voksenområdet
Et serviceløft på Seniorområdet
Og et serviceløft på Børne- og Familieområdet.
Og vi troede fuldt og fast på, at det skulle være nu, efter flere års besparelser.
Besparelser, som vi selv havde været med til at tage ansvar for. Fordi der skulle investeres i fremtiden.
Alle forudsætningerne var til stede i denne omgang.
De samlede driftsrammer for de 98 kommuner var - samlet set - ikke pressede. Vi kunne få lov at hæve vores udgifter op til det vi havde råd til.
Vi har pengene. De ligger uvirksomme hen i vores kasse.
Råderummet, altså de penge vi har råd til at bruge uden at trække på kassen, var historisk højt. 279,5 millioner.
Og sidst men ikke mindst. Samtlige gruppeformænd, og dermed samtlige partier i denne sal, talte varmt og inderligt for et velfærdsbudget.
Alle var glade, og vi socialdemokrater var nærmest lykkelige.
Nu skulle borgerne have glæde af den forsvarlige økonomiske politik, vi har ført i mange år.
Forventningerne var i top, da vi mødte ind til de egentlige forhandlinger d. 12. September.
Overraskelsen var derfor enorm, da vi ved forhandlingens start blev præsenteret for følgende vilkår for overhovedet at få lov til at blive ved forhandlingsbordet.
Der bliver maksimalt bedt om ekstraramme for 50 mio kroner.
Velfærdsområdernes stigende udgifter på samlet set 135 millioner, bliver ikke dækket ind selvom vi har pengene. Forligspartierne var blevet enige om et dejligt rundt tal. Nemlig 100 mio kroner.
Om tallene 50 og 100 er valgt pga. begrænsede evner ud i elementære regnekundskaber, skal jeg lade være usagt.
Vi spurgte gentagne gange hvor tallene kom fra.
Hvorfor lægge sig fast på 100 millioner, når forvaltningen, altså ikke politisk farvede politikere, men fagforvaltningerne havde sagt, at vi skulle bruge 135 millioner for bare at bevare det i forvejen lave serviceniveau i Vejle Kommune.
Danmarks med afstand billigst drevne kommune skulle drives endnu billigere!
Danmarks med afstand billigst drevne kommune skulle drives endnu billigere!
Jeg stammer ikke, men jeg gentager for at udstille det groteske i budskabet.
For det er jo i kategorien ”Grotesk”.
Vi blev i forhandlingerne i ca. 8 timer.
Vi fik aldrig svar på, hvor tallene 50 og 100 millioner kom fra. Men jeg har respekt for, at man indrømmede, at det var ideologisk. Det var bare politik, som man sagde.
Og jeg har respekt for, at man stadig vedkender sig den udtalelse.
Men jeg ualmindeligt svært ved at forstå og respektere den ideologi, der vedkender sig det fornuftige i at spare på den nære velfærd. I en tid, hvor det økonomisk ikke er nødvendigt.
En ideologi, der vil skære i den nære velfærd, der allerede nu er voldsom udfordret i Vejle Kommune.
En ideologi, der finder det fornuftigt at spare på vores ældrepleje, og på børn og unges trivsel og uddannelse. Mod bedre vidende.
Hvis der kommer debat om denne sag, hvilket ville klæde alle forligskredsens partier at deltage i, skal vi sikkert høre på noget med en tandbørste, og at vi bare skulle være blevet.
Vi blev ved forhandlingerne, indtil det ikke længere gav mening. Borgmesteren havde sit flertal, så da de, desværre for få midler var blevet fordelt på den mest hensigtmæssige måde, forlod vi stille og roligt og i respekt for at flertallet ønskede velfærdsbesparelser, forhandlingerne.
Det var med tungt hjerte. For da vi gik sammen med SF, tabte velfærden.
Dagen efter startede vi arbejdet med at skrue et alternativt budget sammen. S og SF blev enige om at tage udgangspunkt i det vedtagne.
For selvfølgelig ville forligskredsen ikke stemme for vores forslag.
Så vi flyttede på ganske få parametre.
Vi besluttede os for at holde os indenfor de økonomiske rammer, Forligspartierne havde udstukket.
Vi ønskede at gøre det tydeligt, at vi sagtens kunne komme med et alternativt budget, uden velfærdsbesparelser.
Ja, faktisk pålagde vi os selv den opgave ikke at lave besparelser overhovedet. Alene fordi det ikke var økonomisk nødvendigt.
Jeg tror vi brugte ca. et par timer, måske faktisk kun 1½, så sendte vi vores forslag til gennemregning i økonomiforvaltningen.
Alt blev regnet igennem og afstemt af kommunens skarpeste økonomiske hjerner. Pengene passede.
Et budget uden besparelser. Et budget i balance.
Ja, faktisk mere end det. Vi bruger 8,5 million mindre af det økonomiske råderum, end forligskredsen.
Desværre fandt ingen i forligskredsen det umagen værd at gennemlæse vores forslag.
Ingen ønskede en debat.
Vi blev nedstemt. Det havde vi regnet med. Vi havde tabt kampen.
Ingen ville høre på os, når vi argumenterede for at besparelserne ville få nogle voldsomme konsekvenser. Ja, der er sågar stadig nogen i forligskredsen, der ikke anerkender, at der skal foretages egentlige besparelser.
Borgmesteren ønskede hverken at debattere ved 1. eller 2. behandlingen, men han indvilgede efterfølgende i et dobbeltinterview med mig i den lokale avis.
Jeg troede faktisk, at den artikel blev det sidste, vi skulle høre til det budget.
Men noget må være sket i forligskredsen. Efter en længere række fortrolige klubmøder, ønskede man pludselig og helt ekstraordinært at afholde dialogmøder om budget 2024
Nogen må have fortalt forligskredsen, at budget ikke bare er noget, vi leger.
Det er rigtige penge og rigtige mennesker, vi træffer beslutninger for og med.
Jeg har deltaget i begge dialogmøderne. Jeg vil gerne endnu engang udtrykke min respekt for, at Borgmesteren stillede sig op og lyttede. Nogle egentlige svar kom der ikke, men alle spørgere blev forvisset om, at deres bekymringer var forståelige, og de vil blive taget med i de fremtidige beslutninger.
At ingen andre end Borgmesteren ønskede at forholde sig til de mange spørgsmål, har jeg til gengæld ikke den store respekt for.
Er det simpelthen den samme ideologi, der tegner Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarks Demokraterne og partiet, der måske, måske ikke går under navnet Nye Borgerlige?
Det kan jeg simpelthen ikke forstå, kan være tilfældet.
Ved dialogmøderne hørte vi fra bekymrede forældre.
Vi hørte fra et meget bekymret barn.
Vi hørte fra dybt bekymrede pårørende til demente ægtefæller og pårørende til mennesker med funktionsnedsættelser.
Vi hørte fra pædagoger, lærere, ledere og fagforeningsfolk.
Vi hørte sågar fra en selvudnævnt ærkeborgerlig borger, der tiggede og bad jer om at sætte skatten op.
Alt, altså lige bortset fra det med skatten, gjorde tilsyneladende indtryk på Borgmesteren og det tavse sammenrend af forligskredspolitikere ved møderne.
Men man fastholdt stædigt, at det var nødvendige besparelser.
At hvis der ikke blev sparet på velfærden, så skulle andre holde for.
At alle pengene i det historisk store rådighedsbeløb var brugt.
Det blev sagt så mange gange og med så stor overbevisning fra Borgmesterens side, at jeg er 100 % overbevist om, at han tror på det.
Men det er desværre ikke sandt.
Derfor har den Socialdemokratiske byrådsgruppe i samarbejde med SF, valgt at fremsætte forslaget om en genåbning af budget 2024
Ikke for at bruge flere penge. For det vil I jo under ingen omstændigheder være med til.
Ikke for at drille, og alene for at få lidt opmærksomhed. Det er sagen for vigtig til.
Nej, vi foreslår, at vi sammen kigger på tallene i budgettet endnu engang.
Alt er til forhandling. Vores eneste krav vil fortsat være, at de unødvendige og helt utilstedelige besparelser på voksenområdet, i ældreplejen, samt på børne- og familieområdet droppes fuldstændigt.
Jeg har bemærket, at den lokale avis mener, at der nu er startet en 2 år lang valgkamp. Jeg kan sagtens få øje på, hvorfor de skriver det. Store dialogmøder indkaldt af politiske partier plejer at høre en valgkamp til.
Men ingen kan være tjent med en 2 år lang valgkamp. Det flytter intet.
Men jeg synes godt, vi kan tillade os at kigge to år tilbage.
En gruppe bekymrede og dybt engagerede borgere har lavet en facebookgruppe ”Vejles Fremtid” (dags dato er der mere end 1100 medlemmer).
De har gennemtrævlet forligspartiernes valgprogrammer fra sidste valg, samt tjekket op på alle forligskredspolitikernes udtalelser i aviser og på sociale medier.
De har ikke fundet et eneste sted, hvor forligspartierne eller enkelte politikere foreslår at spare på Voksenområdet.
Tværtimod.
De har ikke fundet et eneste sted, hvor forligspartierne eller enkelte politikere foreslår at spare på Seniorområdet.
Tværtimod. Ja, faktisk vedkender formandskabet for Seniorudvalget sig meget direkte, at området er temmelig massivt underfinansieret.
De har ikke fundet et eneste sted, hvor forligspartierne eller enkelte politikere foreslår at spare på Børne- og Familieområdet.
Tværtimod. Alle, uden undtagelse, har argumenteret meget kraftigt for at området skulle prioriteres meget højt i de kommende år.
Så kære byrådskolleger fra forligskredsen. Tag imod denne fremstrakte hånd.
Lad os genåbne budgettet, så der atter kan komme balance mellem det I siger og det, I stemmer for.
Kun sådan kan vi se hinanden og borgerne i øjnene, og I kan se jer selv i spejlet.
Tak for ordet!
