Folkeskolen begynder lokalt
Når Socialdemokratiet præsenterer et nyt udspil for folkeskolen, er det med tre klare ambitioner:
Færre børn i de mindste klasser, flere voksne tættere på børnene og større frihed til lokale løsninger.
Det kan lyde som national politik. Men i Vejle er det først og fremmest en lokal diskussion. For vi har allerede truffet et politisk valg:
Flere børn og unge skal være en del af deres lokale fællesskaber. I daginstitutioner, skoler og fritidsliv.
Spørgsmålet er derfor ikke, om udspillet er interessant. Spørgsmålet er, om vi kan omsætte det til en hverdag, der giver mening i Give, i Jelling, i Børkop, i Egtved, ja i hele Vejle Kommune.
Små klasser i starten
Udspillet lægger op til markant færre elever i Børnehaveklasse – 3. klasse. Det er ikke en luksus. Det er en erkendelse.
De første skoleår handler ikke kun om bogstaver og tal. De handler om at finde sin plads.
Om at turde række hånden op.
Om at føle sig set.
Og om at opdage, at skolen også er et sted, hvor man hører til.
I Vejle har vi besluttet, at flere børn skal kunne blive i det almene tilbud frem for at blive visiteret videre. Det kræver, at vi lykkes tidligt. Ikke når problemerne er vokset sig store, men når de første tegn viser sig.
Små klasser er ikke et mål i sig selv. De er et redskab til:
– at opdage udfordringer tidligere
– at arbejde systematisk med trivsel
– og at holde flere børn i deres lokale skolefællesskab
Flere voksne tættere på børnene og ikke flere systemer
Det andet spor i udspillet handler om bemanding. Ikke om flere skemaer, flere koncepter eller flere reformer, men om flere voksne tættere på børnene.
I Vejle arbejder vi målrettet med at styrke overgangen fra dagtilbud til skole og skabe bedre sammenhæng mellem fagligheder. Det er ikke fordi, der mangler vilje. Det er fordi, relationer tager tid. Og tid kræver hænder.
Hvis vi vil have flere børn til at lykkes i fællesskabet, kræver det:
– lærere og pædagoger, der kan samarbejde
– ro til at opbygge relationer
– og mulighed for at handle tidligt
Lokal frihed
Det tredje greb i udspillet er mere lokal frihed. Det er måske det vigtigste.
For folkeskolen er ikke den samme i hele landet. Den ser forskellig ud i by og opland. I store skoler og små. I områder med mange børn og steder, hvor der er langt mellem husene.
Når der nu tales om mere lokal frihed, giver det kun mening, hvis den kobles til kommunernes erfaringer og ansvar. I Vejle har vi allerede valgt en retning: flere børn i lokale tilbud, stærkere fællesskaber og bedre overgange.
Udgangspunktet er enkelt:
Vi tror på, at børn lærer bedst i fællesskaber.
At fællesskaber bygges lokalt.
Og at problemer løses bedst tidligt.
Det handler dybest set om sætte ind der, hvor det er muligt at understøtte det enkelte barn, så det kan udvikle sig såvel menneskeligt og social, men naturligvis også fagligt.
Folkeskolen begynder ikke i et regeringskontor.
Den begynder i klasseværelset.
Med en lærer eller pædagog, der har tid.
Og et barn, der mærker, at det hører til.
Martin Sikær
Formand for Børne og Familieudvalget i Vejle Kommune
Socialdemokratiet
