Feriekoloni

Mit socialdemokratiske sindelag blev grundlagt på feriekolonien Louisenlund på Endelave. En feriekoloni skabt af organisationen “Børnenes vel”.

Mine forældre drev i over 40 år feriekolonien, hvor børn havde mulighed for et 14 dage langt ophold på den lille ø i Kattegat.

Børn der ellers ikke havde udsigt til ferieoplevelser, men for manges vedkommende blot var overladt til sig selv i den lange sommerferie.

Det lykkedes mine forældre at skabe et rum, hvor social baggrund og dagligdagens roller blev glemt for en stund.

Når færgen forlod færgelejet, lod vi hverdagen blive på land.

Udgangspunktet var ens for alle. Børn som voksne.

Opholdene var på engang meget velorganiseret og samtidig meget op til den enkelte at få det bedste ud af.

Der var faste holdepunkter og frihed under ansvar.

Venskaber

Allerede på gåturen ud til den gamle herregård Louisenlund, blev de første nye venskaber grundlagt, og de første kæresteanmodninger sendt i rotation.

Det var inkluderende fællesskaber på højt niveau.

Minderne om de mange ture til stranden, de sjove samtaler på sovesalene, aftensangen i pejsestuen, stemningen fra spisesalen og de populære byture med badning ved havnen vælter frem.

Fællesnævneren for oplevelserne var rummelighed. Der var plads til alle.

Vel var der tale om en pause fra hverdagen. Og naturligvis er der forskel på hverdag og fest. Men oplevelserne har sat sig meget dybt i min bevidsthed.

Jeg har simpelthen oplevet, hvad der sker, når mennesker ikke begrænses af arv og miljø. Jeg har oplevet, hvordan børn og unge mennesker er i stand til at indrette sig med respekt for hinanden, når de ydre rammer er på plads.

Fællesskaber

Inkluderende fælleskaber og lige muligheder for at lykkes med og i livet er to af de ting, der driver mit politiske virke.

Her spiller folkeskolen en helt central rolle. En gratis folkeskole hvor børn uanset social baggrund kan tilegne sig viden og sociale færdigheder, der skal sætte dem i stand til at mestre livet.

I min kommune er princippet om den gratis folkeskole under pres.

Jeg er far til tre piger. De to store er ret selvkørende, men Le på 6 år vil stadig gerne have, at far følger hende.

Jeg afleverer typisk omkring 7:15. Der står personalet klar med lidt let morgenmad, organiserede lege eller rum til det selvorganiserende. For børnene er det en helt naturlig del af skolen, og der pågår en enorm stor social læring.

Denne oplevelse og læring vil alle børn have glæde af, men sådan er det desværre ikke.

I Vejle Kommune har vi 100% egenbetaling på SFO’en, hvilket betyder at nogen vælger ordningen fra af økonomiske grunde. Det er trist, og flugter meget dårligt med tanken om lige muligheder.

Helt skævt bliver det, når jeg hver dag ser børn uden adgang til SFO’en alligevel blive afleveret. De må blot vente udenfor i al slags vejr, for skolen låses først op kl. 7:50. De kan simpelthen stå ude og kigge ind på hyggen. Sådan skal det ikke være!