Jeg har tidligere stillet spørgsmålstegn ved vores udlicitering af opgaver. Senest med sagen om buskørsel af børn og sårbare unge til og fra vores skoler og institutioner, hvor en ikke tidligere set klageregn fulgte med overtagelsen af det nye firma.
Nu er det rengøringen på vores skoler, daginstitutioner og plejehjem, den er gal med. Et firma, som bød ind på aftalen, har ikke har leveret som aftalt. Når det gælder rengøring på skolerne, daginstitutionerne og på plejehjemmene, har vi jo netop erfaret, hvor vigtig rengøringen er for vores sundhed. Vi vidste det godt, men nu har vi med coronahåndteringen rent faktisk også erfaret det. Selvfølgelig skal vi acceptere en indkøringsperiode, men når manglerne i løsningen af opgaven går ud over vores brugere, børn, unge, ældre og vores personale, så er det simpelthen langt fra godt nok løst.
Først da kommunen viftede med at rive kontrakten i stykker, fik rengøringsfirmaet løst opgaven bedre. I hvert fald et geografisk sted i kommunen, hvor misligholdelsen var særligt bemærket. Hvordan det nu går de øvrige steder i kommunen, må vi holde ekstra øje med i den kommende tid.
Hvilken pris har prisen?
Hæver vi os lige op i helikopterperspektivet, så skal vi blive endnu dygtigere til at vælge udbydere af kommunale opgaver. Som det er nu, er økonomien den udslagsgivende parameter. Vi skal passe på kommunens penge, men vi skal også have løst opgaverne, som beskrevet i vores udbudsønsker uden en klageregn eller en misligholdelse af opgaven. Vi skal ikke stirre os blind på udbudsprisen, men i stedet spørge ind til, hvordan det kan lade sig gøre at løfte opgaverne med en udbudspris, der ligger 20-30% under det firma, der løser opgaven for nuværende.
Vi skal stille os selv spørgsmålet, hvad får vi så ikke, når vi vælger det billigste? Hvilken pris har prisen?
