Budgettalen for budgetåret 2024 – Socialdemokratiet i Vejle
I dag er en festdag. En dag, som min gruppe og jeg har set frem til et helt år.
For det er netop dagen i dag, vores venlige Borgmester henviser til de øvrige 364 dage, hvis nogen spørger til udfordringer af enhver art.
”Det må vi tage i budgettet.”, eller
”Jeg blander mig ikke i sagen."
" Det er op til det enkelte fagudvalg at løse udfordringerne indenfor eget område.”
Det er de autosvar, vi hører igen og igen.
Om det så bliver festligt at få svar på nogle af de prioriteringer der er foretaget i årets løb, og som danner grundlag for næste års budget, ja det må tiden vise.
Her kommer lige tre hurtige:
- Synes Borgmesteren det var en klog beslutning af Seniorudvalget, at lukke Caféen på Holmen, samt dagcenteret på Hejlskov, når det nu beviseligt bliver en fordyrende foranstaltning om kort tid?
- Måske særligt set i lyset af, at det kun skete for at leve op til vores forældede økonomiske styringsprincipper.
- Synes Borgmesteren det var en klog beslutning af Børne og Familieudvalget, at bruge midler afsat til at forbedre normeringerne i dagtilbud samt at aflyse en ekstrabevilling til mere faguddannet personale i Folkeskolen, for at dække et merforbrug i familieafdelingen?
- Måske særligt set i lyset af, at det kun skete for at leve op til vores forældede økonomiske styringsprincipper.
- Synes Borgmesteren det var en klog beslutning af Voksenudvalget, at foreslå Pier to Pier tilbuddet lukket, fordi det var et af de meget få ”Kan-tilbud” de har tilbage at kunne skære væk?
- Måske særligt set i lyset af, at det kun skete for at leve op til vores forældede økonomiske styringsprincipper.
Jeg lovede, at det kun blev tre hurtige, men vi har mange flere spørgsmål på lager.
Lad os dog lige dvæle lidt ved de nævnte spørgsmål.
Hvorfor er det vi tror, at vi kan forudsige fremtiden?
Hvorfor er det vi fraskriver os muligheden for at handle, i de situationer hvor forudsætningerne for det indgåede budget forandrer sig.
Hvis vi holder fast i eksemplet fra Seniorområdet.
Ja, man kunne og burde have opdaget, at udgifterne til blandt andet de mellemkommunale afregninger stak helt af på et tidligere tidspunkt end tilfældet var. Det har man beklaget fra forvaltningens side.
Men havde den opdagelse ændret udgifterne i lige præcis den kolonne i årsregnskabet?
Nej. Ikke så meget som en krone.
For når budgettet er lagt i Vejle Kommune, så er alt som hugget i granit. Absolut intet står til at ændre.
Det store spørgsmål er her: Hvorfor er det sådan?
Vi plejer at være meget taknemmelige når der kommer statslige midtvejsreguleringer. Måske mest når det giver os lidt mere til at drive vores kommune for.
Men at vi selv skulle lave midtvejsevalueringer - ja, det kommer slet slet ikke på tale. Ikke på vilkår.
Vi håber, det er en af de ting vi kan komme i dialog om ved denne budgetforhandling. For det giver altså rigtig god mening hvis budgettal og real-tal er nogenlunde tæt på hinanden.
Og når vi nu er ved nye måder at gøre tingene på.
Ved sidste års budgettale, gentog jeg hele 9 gange, at udfordringerne i Vejle Kommune primært skyldes forældede økonomiske styringsprincipper.
Det blev der grinet lidt hånligt over. Derfor er vi da lidt stolte over, at budskabet tilsyneladende er nået helt ind i Venstres byrådsgruppe.
Ved sidste uges møde i Ældresagen i Egtved, stod formanden for Seniorudvalget frem og sagde de forbudte ord ”Ikke alt er styrbart”.
Det er åbenlyst for enhver, eller næsten enhver. Men det er et faktum at selve grundlaget for de økonomiske styringsredskaber i Vejle Kommune er, at ALT ER STYRBART.
Men ALT er IKKE STYRBART.
Det er simpelthen en illusion. En illusion, det var muligt at fastholde, da der stadig var lidt fedt at skære af i fagudvalget. Men den tid ligger år tilbage.
Og Seniorudvalgsformanden er jo langt fra den eneste fra Venstres byrådsgruppe, der i løbet af 2023 har udtrykt bekymring for vores lave serviceniveau. Ja, faktisk har flere sagt meget direkte, at det er for lavt.
Men det er lige nu, ved budgetforhandlingerne, vi muligheden for at handle!
Vi har lige hørt, hvad Venstres gruppeformand har på hjerte.
Måske hører vi senere hvad det Borgmesterbærende parti’s politiske ordfører mener. Altså i bedste fald.
For der er jo ikke tradition for at Venstres gruppemedlemmer mener noget i denne vigtige debat.
Ja, faktisk viste sidste års budgetforhandlinger, at det slet ikke er Venstres gruppe, men gruppeformanden for de Konservative, der udstikker hovedlinjerne til budgetforhandlingerne for det store parti.
Det er mest ment som ros til den Konservative gruppeformand. Tænk at være gruppeformand i en gruppe på 3, mens man i budgetforhandlingerne har råderet over hele 15 mandater.
Eller måske er det faktisk mere ris til Venstre.
Hvad blev der af "at stå i egen ret”.
Formand Jacob er jo heldigvis tilbage og på toppen igen. I respekt for ham, synes jeg faktisk I skal følge hans opfordring. I må kræve at stå i egen ret!
Nu skal det ikke være kritik det hele.
Det har været en fornøjelse, at man i år er gået med på vores idé om, at overskud i et regnskabsår bruges til at dække indeværende års budgetudfordringer.
I særlig grad der, hvor der er sket forudsætningsændringer.
Vi mener faktisk, at det bør være et nyt princip vi indfører. Alene fordi det er almindelig sund fornuft. Ikke mindst når vi kigger på prognoserne for kassebeholdningens udvikling de næste 3-4 år.
Jeg har en fortid som skolelærer. Så jeg vil på vegne af min byrådsgruppe tillade mig at give en lynlektion i basic økonomiforståelse:
Man er nødsaget til at investere, for at kunne få glæde af et afkast.
Eller sagt på et andet, og for nogen lidt mere forståeligt billedsprog.
Man skal så, for at kunne høste!
En forudsætning for at holde landets laveste skatteprocent, er at vi har en konstant og rimelig stor befolkningstilvækst.
Det har vi heldigvis. Ja faktisk tror vi så meget på egne evner og vores Kommunes tiltrækningskraft, at vi de seneste par år har spillet på Selvbudgettering frem for statsgaranti. Det giver os intet mindre end godt 700 millioner ekstra i den i forvejen bugnende kommunekasse.
Derfor er det lidt paradoksalt, at der ikke er stemning for at have en lidt mere offensiv investeringspolitik.
En investeringspolitik, hvor vi rent faktisk følger op på egne forudsigelser med handling. Vi har simpelthen et enormt efterslæb, som det vil kræve år at komme efter.
- Vi investerer slet ikke nok i udvikling og vækst.
- Vi investerer slet ikke nok i infrastruktur og offentlig transport.
- Vi investerer slet slet ikke nok i sundhed og en værdig ældrepleje.
- Vi investerer slet ikke nok i Børnehaver og Skoler.
- Og vi investerer alt for lidt i klimaet og den vedvarende energi.
Listen er langt fra udtømmende, men det skulle være en kort lynlektion. Og konklusionen er allerede givet.
Man skal så, for at kunne høste.
Alt det vi har foreslået er muligt.
Og det er muligt, samtidig med at vi fortsat udviser stor økonomisk ansvarlighed.
Det eneste, det kræver er, at Vejle Kommune gør krav på en mere fair del af den samlede økonomiske ramme, som de 98 kommuner samlet set er underlagt.
Vi skal naturligvis gøre det inden for den gældende budgetlov. Men da Vejle Kommune drifter som landets absolut billigste, og godt 500 millioner under gennemsnittet, så vil en eventuel overtrædelse aldrig være vores skyld eller ansvar.
Det eneste, det kræver, er lidt politisk mod.
Vi kan da sagtens få øje på at det bliver lidt svært for flertallet i denne sal, at skulle forklare bagland og borgerne i Vejle Kommune, at man nu godt kan bede om en større del af den økonomiske ramme, når man stædigt i flere år har fastholdt det modsatte.
Men heldigvis tyder noget på, at man er ved at komme til fornuft. Det er der rigtig mange borgere i Vejle Kommune der vil blive taknemmelige for.
Vi skal nok holde os for gode til at hovere eller komme med kommentarer som ”Hvad sagde vi”
Faktisk har jeg højt og helligt lovet at lade være.
Og man skal holde, hvad man lover.
Så vi vil i stedet udtrykke vores store taknemmelighed for det nærmest utrolige klarsyn I, helt af jer selv og uden nudging af nogen art, har fået på området.
Det er simpelthen bare så flot!
Jeg har allerede talt rigeligt, for i den socialdemokratiske byrådsgruppe ser vi politik som en holdsport.
Derfor vil de respektive socialdemokratiske fagudvalgsmedlemmer selv tage ordet, og frembringe budgetønskerne. Naturligvis på hele gruppens vegne.
Jeg vil dog lige nævne et par ønsker her på falderebet:
Vi opfatter det som en naturlig del af dette budget, at der afsættes 45 millioner årligt, de næste 4 år, til at bygge og udbygge daginstitutioner i kommunen.
Vi opfatter det som en naturlig del af dette budget, at der afsættes de nødvendige midler til at få bygget Tinghøj om til en tidssvarende institution.
Vi vil foreslå, at der afsættes 2 millioner kroner til at indrette det nye Klub- og SFO tilbud i Give, såvel inde som ude.
Det meget velfungerende tilbud flyttes udelukkende, for at give plads til en daginstitution med plads til 120 børn.
Og så opfatter vi det ligeledes som en naturlig del af dette budgetforlig, at gælden på såvel Voksen som Seniorområdet, nulstilles med midler fra kassen.
Dette var de få ord jeg, på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe, havde valgt at bringe.
Jeg ser frem til en god debat, og meget gerne med deltagelse af borgmesteren og Venstres byrådsgruppe.
Jeg ved fra arbejdet i fagudvalgene, at I har så meget på hjerte.
Tak for ordet.
Gruppeformand
Martin Sikær
