Vores klare mål når vi går til budgetforhandlinger er altid at skaffe de bedst mulige betingelser for borgerne, for de ansatte og for virksomhederne i Vejle Kommune.
I år var ingen undtagelse.
For fire år siden blev der gennemført den seneste udligningsreform i Danmark. Det er den aftale, der fordeler de statslige tilskud til kommunerne.
Vejle blev ved den lejlighed tildelt små 120 millioner kroner ekstra årligt til at drive vores kommune for. Vi var glade, for de midler skulle ud at gøre gavn blandt borgerne. Men vi blev klogere.
Flertallet i Vejle Byråd mente, at de 120 millioner kroner skulle blive i den bugnende pengekasse, så kassen kunne vokse sig endnu større.
Man påstod ligefrem, at det var direkte ulovligt og at vi som kommune stod til en stor millionbøde, hvis man gjorde som vi foreslog. Altså brugte pengene på driften af vores kommune.
Men vi pressede på og pressede på. Jeg har ikke tal på, hvor mange oplæg og taler jeg har leveret om emnet.
År efter år har vi bedt det politiske flertal i Vejle Kommune om at udfordre de rammer, der er lagt fra regeringens side, omkring kommunernes økonomi. Vi har arbejdet målrettet og vedholdende på at tale rammerne op, og med vedtagelsen af årets budget er vi nået i mål.
På trods af flertallets indædte modstand, har vi nu endelig fået dem med på at udfordre og hæve rammerne. Så nu kan vi langt om længe bruge alle de 120 millioner ekstra som udligningsreformen tildelte os for fire år siden. På drift af vores kommune. På de trængte velfærdsområder. Det synes jeg i al beskedenhed er ret godt politisk arbejde.
Er alt så godt? Nej det er det bestemt ikke. Men prøv lige at fjerne 120 millioner kroner årligt fra vores driftsbudget. Det er nærmest en uhyggelig tanke, jeg ikke tør tænke til ende.
Det sidder stadig i mig, at det ikke lykkedes at nå i mål ved sidste års budgetforhandlinger. For så havde vi kunne undgå de helt unødvendige og urimelige besparelser, som ramte ældreplejen, voksen/handicap samt børne- og familieområdet.
Vi prøvede ihærdigt ved dette års forhandlinger at få rullet nogle af disse besparelser tilbage. Det gik desværre ikke. Og det er jeg rigtig ked af, ikke mindst på vegne af de borgere, der bliver ramt af besparelserne på den ene eller på den anden måde. Politisk stolthed og dumstædighed forhindrede den løsning. Selvom det økonomisk var en mulighed.
Vi havde håbet, at vi havde kunnet vedtaget et langt mere visionært budget. Et budget, der pegede fremad. I stedet er vi endt med et ”Rugbrødbudget” der ikke for alvor får taget livtag med fremtidens udfordringer. Og det er trist. For det haster. Udviklingen i Vejle Kommune går den gale vej. Kursen bør ændres.
Når vi i Socialdemokratiet så alligevel skriver under på budgettet, skyldes det i meget høj grad, at vi med vedtagelsen af budget 2025, får stoppet den nærmest endeløse række af besparelser. Det var vores altoverskyggende mål allerede sidste år. Desværre nåede vi først i mål i år. Konsekvensen af de politisk motiverede besparelser fra budget 2024 er netop i disse uger ved at blive rullet ud. Det er trist at iagttage.
Vi arbejder fortsat på at få omgjort disse unødvendige besparelser. Den kamp vil vi nu tage i fagudvalgene.
Men vi fik i budget 2025 stoppet flere besparelser. Og det er altså lidt af en sejr for et mindretal. Det er vi meget stolte af.
Vi er med og vi tager det sure med det søde. I år synes vi at vi kunne se os i budgettet. Også selvom det er rasende uambitiøst.
Men der skal ikke herske den mindste tvivl om, at meget havde set anderledes ud, hvis vi havde magt som vi har agt.
Tak fordi du læste med. Du skal endelig ikke holde dig tilbage for at kontakte mig hvis du ønsker noget uddybet.
Martin
