8 pejlemærker

Socialdemokratiet vil sikre, at politiske ambitioner også bliver omsat til virkelighed. Med vores valgprogram 8 pejlemærker til en grønnere Vejle Kommune med plads til alle angiver vi en ny retning i Vejle Kommune.

I vores valgprogram har vi fokuseret på pejlemærker, som ikke er udtømmende, men peger på en retning, hvor vi vil skabe et Vejle for alle, uanset om man er studerende, i arbejde, langt fra arbejdsmarkedet eller trådt ud af arbejdsmarkedet.

Som borger i kommunen skal du opleve at være en del af et større fællesskab med et reelt sikkerhedsnet, en rig natur, en samlende kultur og muligheden for at være en del af et stærkt fællesskab i en kommune med et blomstrende erhvervsliv, gode skoler, studiemiljøer og fremtidssikrede uddannelsesmuligheder, og hvor vi løser kommunens opgaver i et tæt samarbejde med medarbejderne. 

Vores kommunes succes skal ikke måles på den økonomiske bundlinje, men med et regnskab i balance vil vi måles på den menneskelige bundlinje. 

Jeg er klar til at tage lederskabet på mig.
Jeg vil skabe mere handling og mindre snak!