Jeg tror altid, at jeg har været interesseret i politik. Men der er slet ingen tvivl om, at mine mange somre på Feriekolonien Louisenlund, Endelave, tændte et stort ønske i mig om, at alle skulle have lige muligheder. Jeg så, hvor meget opmærksomhed og voksenkontakt betyder for børn og unge mennesker, der måske har fået en skæv start på livet.
Jeg er helt fast i troen på, at alle er født lige, så med lige muligheder er alt muligt.
For alle.
Så kommer jeg med kagen. Har du også nogle punkter, du meget gerne vil drøfte med mig, så er jeg mere end klar. Det kan fx være emner for lokalområdet, skolen, daginstitutioner, erhverv, miljø.
Der er mange, der har holdninger til skolen. Det er ikke så mærkeligt – folkeskolen er en af vores vigtigste fælles institutioner. Men i debatten glemmer vi ofte, hvor det hele starter: ikke i 0. klasse, men i hjemmet og i dagtilbuddet. Som socialdemokrat, far, tidligere pædagogmedhjælper og skolelærer tror jeg på, at vores vigtigste investering er børnene – og de voksne omkring dem. Hvis vi vil have en god skole, skal vi starte længe før skolestart. Og hvis vi vil have, at børn trives, lærer og udvikler sig, skal vi give de voksne omkring dem de bedste muligheder for at lykkes.
Af Martin Sikær (S), borgmesterkandidat, og Bent Olsen (M), spidskandidat for Moderaterne Alt for mange børn i mistrivsel bliver i dag flyttet væk fra deres skole, deres venner og deres hverdag. Det hjælper sjældent. Det gør ondt – både på børnene og på familierne. Vi mener, at hjælpen i stedet skal komme til børnene. Præcis der hvor de er. Det lyder enkelt, men vil kræve forandringer i måden, vi i dag løser opgaven i Vejle Kommune. Det vil medføre større udgifter på området, men vi er helt klare i mælet: Det vil koste endnu mere, hvis vi ikke gør noget.
Kære alle sammen, Glædelig Skt. Hans – og tusind tak, fordi jeg må holde aftenens tale. Jeg har glædet mig. For det er noget særligt at stå her – midt i det grønne og med kig til fjorden. En aften, hvor vi både sender hekse til Bloksbjerg og håb ud i sommernatten. Hvor vi ikke bare fejrer midsommer – men også hinanden. Vi står ved bålet. Men vi står også – på mange måder – ved en skillevej. Ikke kun symbolsk. Men helt konkret. For hvor skal Engum, Bredal og Assendrup hen de næste 10 år? Og hvordan sikrer vi, at udvikling ikke bliver afvikling? Det korte svar er: fællesskab. Og det skal laves – ja, rigtigt fra starten.