Jeg tror altid, at jeg har været interesseret i politik. Men der er slet ingen tvivl om, at mine mange somre på Feriekolonien Louisenlund, Endelave, tændte et stort ønske i mig om, at alle skulle have lige muligheder. Jeg så, hvor meget opmærksomhed og voksenkontakt betyder for børn og unge mennesker, der måske har fået en skæv start på livet.
Jeg er helt fast i troen på, at alle er født lige, så med lige muligheder er alt muligt.
For alle.
Så kommer jeg med kagen. Har du også nogle punkter, du meget gerne vil drøfte med mig, så er jeg mere end klar. Det kan fx være emner for lokalområdet, skolen, daginstitutioner, erhverv, miljø.
Endnu et budget er i hus. Og endnu en gang er det resultatet af den model, vi har brugt i årevis. Det har givet os en vis stabilitet – men spørgsmålet er, om stabilitet også er det samme som fremskridt. For noget tyder på, at tiden er inde til, at vi får kigget vores metode grundigt igennem. Noget stemmer ganske enkelt ikke. Det vender jeg tilbage til senere i denne tale.
Vejle Kommune har netop landet et budgetforlig for 2026-2029. Det er et forlig, jeg er stolt af at have været med til at forhandle. Et forlig med stærke socialdemokratiske aftryk. Et forlig, der sætter velfærden først. Vi har sikret flere penge til vores børn, til vores ældre, til mennesker med handicap og til bedre arbejdsforhold for medarbejderne. Vi har investeret i nye daginstitutioner, bedre skoler, stærkere ældrepleje og velfærdsteknologi, der kan frigive hænder. Vi har sat penge af til grøn omstilling, klimatilpasning og stormflodssikring, så vi også i fremtiden kan kalde Vejle et trygt sted at bo. Men der er et problem: Den slags budgetter ser vi desværre kun hvert fjerde år.
Lad mig begynde med det helt åbenlyse: Vi forhandler i år om budgettet for 2026. Men i et valgår som dette forhandler vi ikke kun om tal, tabeller og tekster. Vi forhandler også om retningen for hele Vejle Kommune. Budgettet er ikke bare regneark og bundlinjer. Det er politik i sin reneste form.Det er et spejl på vores værdier, vores ideologier, vores prioriteringer — og ja, vores mod. Og i år…, i år bliver budgettet også en prøve på, hvem der tør tage ansvar for mere end bare næste overskrift i valgkampen. Jeg er nødt til at sige det, som det er: Jeg er ret pjattet med Valgårsvenstre.